”Bevægelse i leg – leg i bevægelse” - Projektet handler om at få børn, der ofte vælger stillesiddende aktiviteter, i bevægelse via legen på legepladsen. Det skal ske gennem inddragelse af elementer fra bl.a. computerspil i fælleslege med fysisk aktivitet. Til det formål skal der uddannes nogle ”legepiloter”, som bevidst kan holde legen flydende, som er fagligt klædt på til at udvikle og fastholde børnenes interesse for fælleslegene. Legepiloterne skal samle erfaringer i et idéhæfte, og der oprettes også en hjemmeside, som giver mulighed for hurtig spredning af viden.